Klik her for at få en printervenlig version af siden
Dansk
German
English
 
OM COMPASS
RÅDGIVNING
INFORMATION
LINKS
DISCLAIMER
KONTAKT
 
 
Tilmeld nyhedsbrev






Er du allerede tilmeldt og ønsker af afmelde dig, kan du gøre det her.
 
 

Betalingsstandsning

Compass Advokatfirma har bred erfaring og stor indsigt i rekonstruktioner af såvel store som mindre virksomheder.

Vi yder rådgivning samt virker som tilsyn ved betalingsstandsning.

Rådgivningen ydes til såvel kriseramte virksomheder som til kreditorer i sådanne virksomheder.

En betalingsstandsning i sig selv løser ikke en virksomheds økonomiske problemer og indebærer således ikke, at der tilvejebringes en samlet opgørelse mellem virksomheden og kreditorerne.

Betalingsstandsningsinstituttet er ofte anvendt som et pusterum for at undersøge mulighederne for rekonstruktion og senere muligvis som led i en sådan rekonstruktion.

For eksempel kan der under en betalingsstandsning tilvejebringes ny kapital til virksomheden, ske frasalg af nogle af virksomhedens aktiviteter eller etableres en samlet gældsordning med kreditorerne.

Viser det sig under en betalingsstandsning, at der ikke er mulighed for at redde virksomheden, bliver betalingsstandsningen dog ofte blot en forstadium til en konkurs.

En betalingsstandsning skal anmeldes til den Skifteret, hvor virksomheden har hjemsted. Det er virksomheden selv, der skal anmelde en betalingsstandsning til Skifteretten, og anmeldelsen skal være ledsaget af et forslag til, hvem der skal være beskikket som tilsyn.

Sådan en anmeldelse indgives dog som oftest af den advokat, som agter at bistå virksomheden i forbindelse med betalingsstandsningen.

Compass Advokatfirma har en omfattende viden og erfaring som tilsyn ved betalingsstandsning.

Anmeldelse af betalingsstandsning betyder, at der i betalingsstandsningsperioden ikke må blive betalt gammel gæld, ligesom der i øvrigt ikke må ske forskydelse kreditorernes retsstilling imellem.

Dette betyder samtidig, at kreditorerne ikke kan iværksætte en individualforfølgning mod virksomheden, og betalingsstandsningen giver således den fornødne ro til under en vis kontrol at undersøge, om der er mulighed for at undgå konkurs.

Anmeldelse af betalingsstandsning og opfølgning herpå kræver ofte en bred og hurtig arbejdsindsats. Compass Advokatfirma har stor erfaring og besidder kvalificeret kompetence til i tæt samarbejde med bl.a. revisorer og andre rådgivere samt virksomhedens aktuelle ledelse at bistå med vurdering af, om det er muligt at rekonstruere virksomheden.

Denne bistand består ofte i at deltage i forhandlinger med finansielle parter og større kreditorer i et forsøg på at finde en løsning på virksomhedens økonomiske problemer.

En betalingsstandsning griber væsentligt ind i virksomhedens daglige rutiner, særligt på ledelsesplan samt i bogholderiet.

Om en betalingsstandsning får et hensigtsmæssigt forløb, hænger ofte sammen med, om tilsynet har den rette erfaring og indsigt i, hvorledes de ændrede rutiner skal håndteres og derved give den fornødne og korrekte instruktion til ledelse og personale.

For en virksomhed i økonomiske problemer vil en anmeldelse af betalingsstandsning kunne være forløber for en løsning, således skabes der under en betalingsstandsning arbejdsro til at rekonstruere virksomheden.

Vi vil i samarbejde med virksomhedens ledelse og andre rådgivere gennemgå virksomhedens forhold, og vi vil kunne bistå med en kvalificeret vurdering af virksomhedens fremtidige muligheder samt arbejde for at opnå det bedst mulige resultat.

Jo tidligere i processen, Compass Advokatfirma inddrages, jo større er mulighederne for at opnå et for virksomheden tilfredsstillende resultat.

Bullitpoints omkring betalingsstandsning

To top