BY: CLAUS GULDAGER

Pr. 1. januar 2008 træder der en ny forældelseslov i kraft

Det sker ikke hver dag, at en 100 år gammel lov ændres og lige så sjældent er det, at der ændres i Danske Lov.

Nu sker begge dele.

Den 1. juni 2007 vedtog Folketinget en ny lov om forældelse. Samtidig blev en række ændringer i særlovgivningen også vedtaget. Den nye forældelseslov træder i kraft 1. januar 2008.

Ændringen af loven vil medføre, at den gældende lov fra 1908 om 5 års forældelse og Danske Lovs regel om 20 årig forældelse ophører. De kendte tidsrammer på 5 eller 20 år for forældelse af hovedparten af økonomiske krav ændres.

Efter 1. januar 2008 vil der som hovedregel ske forældelse af de fleste krav 3 år efter forfaldstid. Der vil i visse tilfælde kunne gælde en længere forældelsesfrist, som dog maksimalt kan løbe 10 år fra fordringens forfaldstid. I forhold til krav, der udspringer af lønforhold, er der en særregel om en 5 årig forældelse i den nye forældelseslov. Der er også andre undtagelser fra hovedreglen som ikke skal omtales her.

Dog skal det nævnes, at der for forbrugere sker en væsentlig ændring i de gældende entrepriseretlige regelsæt.

Forbrugere bliver stillet bedre end tidligere, da den 5 årige forældelsesregel i ABR og AB92, som typisk er aftalt i entrepriseforhold, ikke kan gøres gældende overfor forbrugere. For forbrugere, der vedtager ABR eller AB92 ved aftaler om byggeri, vil der efter den nye forældelseslov fremover gælde en 10 årig forældelse.

Forældelse indtræder medmindre forældelsesfristen afbrydes. Fremover sker afbrydelse af forældelsesfristen som hovedregel ved enten skylderkendelse eller retslige skridt.

Alle typer af krav kan forældes. Det kan både være pengekrav, krav på at få en vare leveret eller krav på at få udbedret fejl og mangler ved det, som måtte være leveret.

Er der indtrådt forældelse bortfalder kravet og det er dermed fortabt.

Ved den nye lov ophæves muligheden for at afbryde forældelse efter Danske Lov (20 års forældelse) ved en påmindelse. Efter årsskiftet vil det således ikke længere være muligt at afbryde den nuværende 20-årige forældelse af et krav med fundament ved blot at sende et brev, hvorved det skyldige beløb kræves betalt. Endvidere vil den nuværende 20-årige forældelsesfrist for eksisterende fordringer med fundament over natten blive reduceret til en 10-årig forældelsesfrist, ganske vist med en overgangsperiode på 3 år til at iværksætte retlige skridt eller indhente skylderklæring fra debitor med henblik på at afbryde forældelsen. Dette vil i sagens natur påføre fordringshaverne ikke ubetydelige omkostninger.

Fordringer, der i kraft af de nye regler ville blive forældet inden for denne 3-årige overgangsperiode, forældes dog først 1. januar 2011.

Men såfremt der inden årsskiftet fremsendes et påkrav, der i henhold til DL 5-14-4 afbryder forældelsesfristen, vil den pågældende fordring fra 1. januar 2008 uden yderligere omkostninger være underlagt den fulde, nye 10-årige forældelsesfrist, selvfølgelig under forudsætning af, at kravet i forvejen ikke var underlagt den korte 5-årige forældelsesfrist.

Fordringshavere anbefales derfor at fremsende påmindelser til sine skyldnere inden årsskiftet.

Reglerne i Danske Lov og 1908-loven er – i speciallovgivningen - suppleret af andre regler om forældelse. Hovedparten af disse regler ændres nu.

Den nye lovs bestemmelser om ikrafttræden medfører, at loven også finder anvendelse på krav, som er opstået før 1.januar 2008 og som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter både den nye lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.

Der er således anledning til at få kigget ældre krav efter i sømmene forud for d. 1. januar 2008, hvor 2008-loven om forældelse træder i kraft.

Spørgsmål vedrørende forældelse kan rettes til alle kontorets advokater.

Aabenraa den 1.november 2007.

Claus Guldager, advokat